fbpx

Bæredygtig pension skal kunne betale sig

Det er vigtigt for os, at det ikke koster dig ekstra at vælge det ansvarlige valg. Vi kan stadig ikke sige noget om, hvordan afkastet har klaret sig tidligere på vores portefølje, da vi endnu ikke har historik. Men bæredygtighed kan blive en fornuftig forretning for din alderdom.

Ansvarlighed har betalt sig i 10 år

Over de seneste 10 år har de investeringer, der klarer sig godt på miljømæssige og sociale parametre, også klaret sig lige så godt eller bedre end resten af markedet, når det kommer til finansielt afkast. Det betyder, at det har kunnet betale sig at investere bæredygtigt. Du kan læse mere om udviklingen her og her.

Bæredygtighed betyder stabilitet

En af årsagerne er, at selskaber, der opfører sig ansvarligt, er mindre risikable end andre. De risikerer for eksempel ikke at blive udsat for kritik i medierne, at få store bøder for hvidvask af penge, eller at være afhængig af eksempelvis olieprisen. Dermed svinger deres aktiekurs mindre, og de er mere stabile end deres konkurrenter.

Bæredygtig investering behøver ikke koste ekstra

Sammen med Skandia har vi sat porteføljen sammen således, at den minder mest muligt om en ganske almindelig dansk pensionsopsparing. Formålet er at sikre, at det ikke koster på afkastet, selvom investeringerne er bæredygtige.

Historien garanterer ikke noget

Tidligere afkast er dog aldrig en garanti for fremtidige afkast, og det er derfor ikke muligt at udtale sig om, hvordan forskellen på bæredygtige og traditionelle virksomheders afkast kommer til at se ud i fremtiden.

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. More information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close