Matter og AP Pension indgår nyt samarbejde om bæredygtig pension.

”Er du også blevet sådan en klimadåse?”

Af Nete Green Johannsen, CMO i Matter

Vores dialog om de bæredygtige valg, vi træffer, er blevet hård. Da min svigerinde takkede nej til flæskestegen til julefrokosten, spurgte en af hendes kollegaer, om hun var blevet en klimadåse. Klimadåse? Hvad er det overhovedet?! Da jeg tog toget til Schweiz i stedet for at flyve, blev jeg af en bekendt også mødt med: ”Er det det der klimapis?”.

De spydige kommentarer går ikke kun den ene vej. Man kan nemt opleve at møde kritik, når man ikke ”er bæredygtig nok” i andres optik. Jeg har i hvert fald mødt et kritisk blik eller to, når jeg har rakt ud efter et plastikkrus i de forkerte kredse.

Hvorfor er vores dialog om klima blevet så dømmende? Og hvilken effekt har den negative samtale egentlig på vores personlige forhold til klimatruslen?

Vi reagerer forskelligt på klimaproblematikken

Vi lever i et samfund, hvor vi skal ændre den måde, vi lever på, markant for at undgå en klimakatastrofe. De institutioner, vi har stolet på, har ikke leveret de nødvendige løsninger, og derfor tager flere af os klimakampen op på det individuelle plan. Det gør vi for eksempel ved at ændre kostvaner, tage på færre flyture og stille nye krav til vores pensionsselskab.

De personlige initiativer tiltrækker sig dog ofte negativ opmærksomhed. Selvom vi stadig bør stille os kritiske overfor stater og virksomheders løfter om forandring (eller mangel på samme), tror jeg, at vi går forkert, når vi vender os mod hinanden som individer med spydige kommentarer.

Sagen er, at vi ikke reagerer ens. Truslen er reel, men vi er forskellige steder i vores erkendelse og opfattelse af krisen.

For dem, der aktivt har ændret kurs i en bæredygtig retning, kan det virke frustrerende, når andre ikke gør det samme. På den anden side kan det for dem, der ikke har tænkt sig at ændre levemåde, virke provokerende, når en modsat part vil blande sig i deres handlinger.

Men hvad kan vi egentlig gøre ved det faktum, at andre ikke mener det samme eller gør som os selv?

Klima-shaming skaber polarisering

Jeg tror ikke, at shaming er vejen frem. Vi skal prøve at rumme hinanden uanset, hvor vi står. Nogle klimaaktivister ville være uenige med mig og sige, at vi ikke har tid til at være søde ved dem, der ikke gør ”nok” for klimaet.

Men vores forsøg på at leve mere bæredygtigt bliver ikke nemmere, når folk rynker på næsen over vores indsatser eller mangel på samme. Så føles det i langt højere grad som en kamp end en omstilling.

Jeg tror på, at gensidig respekt er et skridt på vejen i den rigtige retning. Hvis vi kan rumme, at vi træffer forskellige valg, har forskellig viden og holdninger, kan vi måske også snakke mere åbent sammen og inspirere hinanden i den rigtige retning?

Man kunne jo starte med at udskifte ”Nå, er du også blevet sådan en klimadåse?!” med ”Fortæl lidt mere. Hvad har fået dig til at vælge kødet fra?”

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. More information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close