Matter og AP Pension indgår nyt samarbejde om bæredygtig pension.

Matter modtager millioninvestering i seneste funding-runde

Hos Matter er vi glade for og stolte af at kunne annoncere, at vi har rejst 3,7 millioner kroner fra Mikkel Bülow-Lehnsby og Rasmus Nørgaard, der sammen har grundlagt nordens førende ejendomsinvestor, NREP.

Investeringen viser, hvor langt vi er nået med Matter siden starten i 2017, og vi ser meget frem til at det nye samarbejde. Kapitalindsprøjtningen gør, at vi kan fortsætte udviklingen af vores digitale tilbud, og udvide vores bæredygtige pensionsløsninger i Danmark.

Vores nye investorer, Mikkel Bülow-Lehnsby og Rasmus Nørgaard, stiftede i 2005 Nordic Real Estate Partners, der sidenhen har etableret sig som en betydelig nordisk innovatør inden for investering, udvikling og administration af ejendomme. Investeringen i Matter er foretaget gennem stifternes investeringsselskab. Grundtanken i dette selskab er langt henad vejen den samme som med Matter og forankret i bæredygtighed:

”Bæredygtighed er en integreret parameter, når vi ser på investeringer i NREP. Vi har bl.a. har opført verdens første bygning i genanvendt beton, og i et nyt projekt investerer vi i verdens første byggeri, der adresserer alle FN’s 17 verdensmål. Vores investering i Matter følger vores tro på, at der er sunde afkast i sunde investeringer. Matter har et entreprenant og kompetent team, og de har fået godt hul på markedet via partnerskabet med AP Pension. Vi tror, de har set rigtigt, og vi glæder os til at supporte deres udvikling”, siger Mikkel Bülow-Lehnsby.

Med Mikkel og Rasmus får vi et par særdeles erfarne og kompetente profiler ombord, som deler vores vision og kan hjælpe os med at tage Matter til det næste niveau, og vi ser frem til samarbejdet. Udover selve investeringen vil Mikkel Bülow-Lehnsby og Rasmus Nørgaard bidrage aktivt til udviklingen af Matter og har i den forbindelse udpeget Steen Sønderby, tidligere CFO i NREP, til Matters bestyrelse.

Udover investeringen indgik vi i juni et strategisk samarbejde med pensionsselskabet, AP Pension, og har i den forbindelse lanceret landets første bæredygtige pensionsordninger til virksomheder. Læs mere om det nye samarbejde her.

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. More information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close