fbpx

”Nu har jeg en pension, der kan matche mine værdier”

Vi har taget en snak med vores kunde, Tanja Gotthardsen, udviklingskonsulent og bæredygtighedsformidler, om hvilke overvejelser, der lå bag hendes valg om at få en bæredygtig pension.

Hvorfor har du valgt at få en bæredygtig pension?

Vores penge opererer på mange forskellige niveauer. Når vi betaler for havregrynene i supermarkedet, eller når vi køber (brugt) nyt til bolig og garderobe, er det en naturlig slutning, at vi støtter produktionen af endda flere havregryn og cirkulationen af mere interiør og tøj. Her har vi med en synlig og ikke mindst håndgribelig nytteværdi at gøre. Men hvor havregryn og smukke materielle goder er nemme at forholde sig til i sig selv, findes der også underliggende investeringer, der er langt mindre direkte og håndgribelige.

Et område, der er kommet et stadigt stigende fokus på, er hvilke produktionsformer og -forhold, vores penge støtter, når vi køber en given vare. Vi stiller spørgsmålstegn ved, om vores havregryn er økologiske, og om vores kjoler er syet af nogen, der har fået en reel løn? Måske du køber kjolen brugt, fordi du ikke synes, at den skal gå til spilde? Så ved du også, at man nogle gange, som forbruger, må grave et spadestik dybere, for at gennemskue, hvad man reelt investerer i. Selvom det kan være lidt af en jungle, er der dog i det mindste tale om investeringer, vi selv foretager.

”Hvad med de der penge, andre investerer for os?”

Men der er et endnu et niveau. Et endda mere omfattende niveau, hvor vi har minimal eller nul gennemsigtighed, samtidigt med, at vi investerer massivt og passivt. For hvad med de penge, andre investerer for os? De der penge, vi sparer sammen? F.eks. vores pensionsopsparinger? Hvad bliver de investeret i? Jeg havde ikke gjort mig så mange tanker om det, før jeg dykkede ned i emnet på egen hånd og søgte mere information om min pension.

Jeg vidste godt, at pengene bliver jo ikke flere af bare at stå. Men jeg havde ikke tænkt så meget over, at de jo reelt set bliver investeret i våben, fossile brændstoffer, tobak og/eller korruption og brud på menneskerettighederne. Men jeg blev hurtigt klogere.

Hvordan fandt du frem til Matter?

Selvom jeg anser mig selv for at være en nogenlunde bevidst forbruger, har jeg først for nyligt fået taget stilling til det der sidste, uigennemsigtige niveau.  Da jeg for et par år siden for alvor trådte ud på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse, fulgte en lang række spørgsmål omkring pension. Spørgsmål, som jeg, hånden på hjertet, ikke fandt videre spændende. Det var på mange måder abstrakt for mig, at jeg, i en alder af 26 år, skulle begynde at gøre mig tanker om min alderdom, med dertilhørende risikoprofiler og tillægsforsikringer. Men jeg begyndte at undersøge mine muligheder, og resultatet blev …

… at jeg ikke anede mine levende råd. Og selvom det i processen gik op for mig, at jeg ikke vidste, hvad mine penge ville gå til, anede jeg heller ikke, at der var et alternativ. Jeg endte med blot at placere min pension ved det selskab, min arbejdsplads havde en aftale med. Men det blev ved med at nage mig.

Fast forward til for noget tid siden, hvor jeg igen var på tour-de-Google. Egentligt var jeg kravlet til tasterne for at undersøge noget med virksomheder, der uddeler velgørenhed til miljø og mennesker, mens deres kerneaktiviteter udnytter begge dele på det groveste. Yes. Nuvel, pludseligt tog jeg mig selv i igen at studse over det der med min pension. Så googlede jeg “bæredygtig pension”. Og så fandt jeg Matter.

Jeg gik hurtigt gjort noget ved det. Pensionen er et af de steder, hvor vi kun skal gøre noget én gang, for så at have taget mere permanent stilling. Herefter sørger andre for, at der investeres bæredygtigt. Det er praktisk taget nemmere at gå til end meget af vores dagligdags forbrug.

Set i retrospekt, var det for mig fuldstændigt fjollet, at jeg ikke bare fik placeret min pension bæredygtigt fra start. Men det havde også været meget lettere for mig at tage stilling, hvis jeg overhovedet havde vidst, at det var muligt.

Hvordan var det at blive kunde?

Det gik meget nemt. Efter en nøje gennemgang af Matters website, fik jeg skrevet mig op til et uforpligtende telefonmøde på et tidspunkt, der var belejligt for mig. Ind tikkede en bekræftelsesmail. Så var jeg i gang.

På dagen blev jeg ringet op af Niels fra Matter. Han fortalte om, hvorfor de har startet en bæredygtig pensionsordning. Blandt andet fortalte han om ønsket om at skabe øget transparens – så man for eksempel kan se sin pensions CO2-besparelse, og at man snart kan tilgå de konkrete investeringer. Han forklarede også, hvordan Matter står for at scanne markedet for bæredygtige investeringsmuligheder (de har udviklet et meget tjekket screening-system), mens Skandia står for den konkrete kunderådgivning og investering på Matters vegne. Efter snakken med Niels var næste step et møde med en pensionsrådgiver fra Skandia.

Jeg bookede en tid til en snak og blev ringet op af Sebastian fra Skandia. Vi fik drøftet mine tidligere opsparinger, snakket grundigt om mine ønsker, min job- og livssituation og mine forsikringer. Det hele foregik stille og roligt, med god tid til spørgsmål. Gennemgangen af mine forsikringer viste desuden, at jeg var overforsikret, så det var på alle måder givtigt at gå sagerne igennem. Det reddede mig altså en del spildte penge at få hjælp til den gennemgang. Sebastian lovede mig, at han kunne få styr på enderne, og at han ville vende tilbage til mig den efterfølgende uge med et tilbud. Og det gjorde han så.

”Bedst af alt – så ved jeg nu væsentligt mere om, hvad mine penge laver, når jeg indbetaler til min pension”

Tilbuddet tikkede ind i min indbakke få dage efter. Sebastian havde samlet mine pensionsordninger og tilpasset mine forsikringer. Jeg gik det tilsendte grundigt igennem, og det var langt mere overskueligt end den pensionsrapport, jeg havde downloadet bare ugen før. Og bedst af alt – så ved jeg nu væsentligt mere om, hvad mine penge laver, når jeg indbetaler til min pension. I mailen havde Sebastian opfordret mig til at ringe eller skrive, hvis jeg havde spørgsmål til det tilsendte. Han er nemlig min faste rådgiver nu. Og bum, så var den klaret.

Reelt set havde jeg bare sat til rette i sofaen til to (ganske hyggelige) telefonmøder, stillet mine spørgsmål, og så var der andre, der klarede ærterne for mig. Nemt, ikke?

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. More information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close