fbpx

Hvor mange skadelige virksomheder investeres din pension i?

Hvilke virksomheder er din pension investeret i? Det er de færreste, der kan svare på det. Du har måske heller ikke tænkt så meget over det, for der er ikke mange pensionsselskaber, der fortæller deres kunder, hvad de investerer pensionsopsparingerne i. Vi har kigget nærmere på præcist, hvad der gemmer sig i en almindelig dansk pensionsportefølje.

Helt konkret har vi screenet porteføljerne hos 13 danske pensionsselskaber for at finde ud af præcist hvor mange olie-, gas-, kul-, våben- og tobaksvirksomheder, der bliver investeret i. Dette blogindlæg er en introduktion af en serie, hvor vi kigger nærmere på de skadelige industrier, vi aktivt ekskluderer – hvorfor alle bør undgå at investere i dem, og hvad man burde gøre.  

Bæredygtighed er ikke et nyt begreb i Danmark. Vi bliver rost på globalt plan blandt andet på grund af vores cykelvenlige byer og vores verdensrekord indenfor vindenergi, hvor vindkraften i 2017 dækkede 43,6 procent af Danmarks totale elforbrug.

Men der er dog stadig områder, der halter. Et af dem er pensionssektoren. Pensionssektoren investerer stadig rigtig store dele af danskernes opsparinger i skadelige virksomheder. I 2012 havde de 12 største danske pensionsselskaber for eksempel investeret omkring to milliarder kroner i kulindustrien alene – hvilket generer et årligt CO2-udslip på 484.000 ton CO2!

I 2018 udgav WWF en rapport, der sætter fokus på klimaindsatsen hos 17 af de største danske pensionsselskaber. Rapporten viser, at pensionsselskaberne, til en vis grad, er begyndt at tænke mere klimavenligt, men der er lang vej endnu. I rapporten fremgår det for eksempel, at ikke ét af de 17 pensionsselskaber har fastsat mål om at frasælge virksomheder, der producerer fossile brændstoffer.

Vi har analyseret sammensætningen af en gennemsnitlig dansk pensionsportefølje baseret på 13 af de største pensionsselskabers offentlige aktielister for at vise præcis hvor mange skadelige virksomheder, du som pensionskunde passivt investerer i, gennem din pensionsopsparing.

Det er ikke muligt at lave en perfekt analyse af det samlede danske pensionsmarked, da det ikke er alle pensionsselskaber i Danmark, der offentliggør deres porteføljer. Men vi har samlet de aktielister, vi kunne finde, og I kan se resultaterne af det, vi har fundet her.

Hvad investeres din pension i?

Vi har screenet 13 af Danmarks største pensionsfonde, med en gennemsnitlig portefølje på 2346 forskellige virksomheder. Resultaterne viser, at de er investeret i:

Det er tydeligt at se, at de danske pensionsselskaber stadig investerer i alt for mange kontroversielle og skadelige virksomheder.

Hos Matter kan man som kunde undgå investeringer i alle de ovenstående selskaber. Vi screener nemlig alle vores investeringer både på forhånd og løbende for at sikre, at der ikke indgår kontroversielle og skadelige virksomheder.

Læs mere om vores investeringstilgang her.

Hvorfor investeres vores pensioner fortsat i skadelige virksomheder?

Først og fremmest bliver vores pensioner stadig investeret i skadelige virksomheder på grund af bekvemmelighed for pensionsselskaberne. Der har generelt ikke været meget fokus på investering af pensionsopsparinger og den manglende bæredygtighed fra samfund og kunder. Derfor har det ikke været nødvendigt for pensionsselskaberne at give os muligheder eller indsigt i, hvad vores opsparinger investeres i. Talemåden ”væk ikke den sovende kunde” bruges en hel del. Underforstået: lad være med at gøre kunderne opmærksom på, hvad der foregår bag scenen.

En anden grund til, at de skadelige investeringer fortsætter, er, at pensionsselskaberne har et forældet syn på investering. Den måde, der investeres og sammensættes porteføljer på i dag, stammer fra en logik (Modern Portfolio Theory), der opstod for over 60 år siden. Teorien går ud på, at man bør investere så bredt så muligt – og tager ikke etiske perspektiver i betragtning. Desværre dominerer denne tankegang stadig investeringsgrundlaget i mange pensionsselskaber i dag.

Heldigvis er flere ledende økonomer begyndt at advare imod at investere for tungt i fossile brændstoffer. Blandt andet direktøren for Bank of England, Mark Carney, som allerede i 2014 bad investorer om at overveje de langsigtede konsekvenser af at investere i olie-, kul- og gasindustrien. Aktiverne i fossile brændstoffer risikerer at miste værdi, fordi at aktierne i olie-, gas- og kulvirksomheder er beregnet ud fra en antagelse om, at alle fossile brændstof reserver opbruges. Men den stigende konkurrence fra vedvarende energi truer olie, gas og kul samtidigt med, at internationale aftaler og politiske initiativer gør opmærksom på de konksekvenser, det vil have, hvis vi opbruger alle reserver af fossile brændstoffer.

Du burde kunne se præcis hvor dine penge investeres

Når vi ser på de tal, vores screening viser, er det ingen overraskelse, at hver dansker i gennemsnit ejer 4-5 gange så meget fossilt brændstof gennem aktier, som må udvindes, hvis vi skal undgå en global opvarmning på 1,5 grader. Ved Matter, er det vores mission at bevise, at det er muligt at skabe pensionsporteføljer, hvor der ikke investeres i fossile brændstoffer og andre kontroversielle virksomheder, for at vi kan fremme bæredygtighed – uden at gå på kompromis med risikospredning.

Vi synes også, det er vigtigt, at du kan få et overblik over de virksomheder, din pension er investeret i. Derfor arbejder vi lige nu på at færdiggøre en personlig side, hvor du kan logge ind og se den komplette liste af virksomheder, der indgår i din portefølje.

Sammen med vores partner, Skandia, har vi også bevist, at det kan lade sig gøre at tilbyde en bæredygtig portefølje, hvor en lang liste af skadelige virksomheder ekskluderes totalt. Hos os undgår du fuldstændigt: fossile brændstoffer, våben, tobak, virksomheder, der har forbrudt sig på menneskerettighederne og virksomheder, der har været involveret i korruption.

Dette blogindlæg er det første af en serie af indlæg, hvor vi kigger nærmere på de skadelige industrier, der ekskluderes i vores porteføljer. Vi vil kigge mere dybdegående nærmere på årsagerne til, at alle burde holde sig fra at investere i disse skadelige industrier.

Følg med!

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. More information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close