fbpx

Sikrer aktivt ejerskab bæredygtige investeringer?

Du har måske hørt om ”aktivt ejerskab”? Det handler om, at investorer i højere grad tager en mere aktiv rolle i at sikre sig, at firmaerne, de investerer i, opererer mere ansvarligt og bæredygtigt. Selvom aktivt ejerskab er et skridt i den rigtige retning, er det kun en del af løsningen på problemet. Aktivt ejerskab er vigtigt i forhold til at stille virksomheder til ansvar for de globale udfordringer, vi står overfor. Men desværre har aktivt ejerskab ikke vist de resultater, man kunne håbe på. I dette blogindlæg kigger vi lidt nærmere på aktivt ejerskab – på fordele og ulemper – og fortæller, hvordan vi synes, der bør investeres for at sikre bæredygtighed i investeringerne.   

Der har været en markant stigning i ESG-investeringer (Environmental, Social and Governance) – det vil sige investeringer med fokus på bæredygtige aspekter – de sidste 15 år. Tidligere var ESG ikke en faktor, der spillede en stor rolle i forhold til, hvor institutionelle investorer valgte at placere deres milliarder. I dag er der store ændringer i forhold til tidligere tendenser, hvor ESG nu tages markant mere med i overvejelserne i investeringsbranchen. Mere end en fjerdedel af de 88.000 mia. dollars, der investeres globalt, investeres ud fra ESG-politikker (McKinsey & Co).

På overfladen ser dette ret lovende ud, da det giver en indikation på, at mange globale investorer vælger at investere bæredygtigt og ansvarligt. Det spørgsmål, der skal stilles nu, er dog: ”Hvad betyder det at investere ansvarligt?”, og bakkes disse dedikerede indsatser op af reel handling? En af måderne, hvorpå institutionelle investorer hævder at fremme ESG-politikkerne, er gennem aktivt ejerskab-strategier, hvor de tager en aktiv rolle for at undersøge og kommentere på, hvorvidt virksomhederne arbejder ud fra ESG-principperne. Det kan ske på en række forskellige måder – blandt andet ved at stille forslag eller stemme på selskabernes generalforsamlinger, ved at tage uformelle dialoger med selskabernes ledelse og aktivt monitorere udviklingen – alt sammen med et mål om at forbedre et selskabs ESG-politikker.

De positive eksempler

Aktivt ejerskab har uden tvivl skabt positive resultater. I 2016 fremlagde Trillium Asset Management et forslag på firmaets J.B. Hunts generalforsamling, der havde til formål at beskytte LGBT medarbejdere mod diskrimination. Forslaget blev vedtaget med 54% stemmer for – selvom bestyrelsen i J. B. Hunt modarbejdede det, og selvom forslagsstillerne, Trillum, kun ejede en meget lille del af firmaet.

Selv nogle af verdens største firmaer er blevet påvirket af aktivt ejerskab. I flere år har Californian Public Employees’ Retirement System, CalPERS, forsøgt at få Apple til at øge ansvarligheden og troværdigheden af deres bestyrelse. Førhen var det ikke muligt at stemme imod Apple’s bestyrelsesmedlemmer – var man imod, måtte man i stedet tilbageholde sin stemme. Det betød at bestyrelsesmedlemmer kunne stemmes ind eller forblive med kun én stemme for. I 2012 fremlagde CalPERS et forslag om at bestyrelsesmedlemmer skulle vælges gennem afstemning ved flertal. 73% af Apples aktionærer stemte for forslaget, der til sidst resulterede i en ændring på området.

Effekten af aktivt ejerskab findes mange steder i investeringsbranchen. Blackrock, der er verdens største kapitalforvalter, med 6300 mia. dollars i forvaltet kapital, gjorde sig bemærket ved at sende et brev til alle administrerende direktører i firmaer, som Blackrock har investeret i. I brevet opfordrede Blackrock virksomhederne til at overveje de samfundsmæssige konsekvenser af deres beslutninger, og om at fokusere på deres langsigtede planer fremadrettet.

Virker aktivt ejerskab altid?

Det er et skridt i den rigtige retning og kan være med til at ændre virksomhedernes ESG-politikker. Alligevel er der lang vej endnu. For virksomheder, hvis kerneprodukt er ”neutralt”, og ikke som sådan er skadeligt, kan aktivt ejerskab være effektivt i forhold til at skabe positiv indflydelse. Men for firmaer, hvis primære produkt er skadelige, såsom olie-, våben- og tobaksindustrien, er disse aktionærbeslutninger en dråbe i havet, når vi ser på forbedring af ESG-politikkerne indenfor virksomhederne.

I 2015 blev det besluttet, via aktionærpres, at både BP, Shell og Statoil skulle forbedre deres standarder i forhold til klimarapportering. Et eksempel på aktivt ejerskab, der virker. At forbedre rapportering på klimaområdet er en ting, men at den daglige produktion hver dag skader miljøet vejer dog tungere negativt, end god rapportering gør positivt. Desværre har denne ubalance ikke som sådan haft nogle konsekvenser, da investeringsfirmaerne stadig investerer og derved direkte støtter uansvarlige og ikke-bæredygtige adfærd.

En nyere rapport fra Shareholder Advocacy Group, As You Sow, der fokuserer på investorengagement i virksomheder med fossile brændstoffer, viser, at 160 aktionærforslag om klimaforandring blev indgivet til 24 af USA’s største olie- og gas virksomheder mellem 2012 og 2018. Men ingen af de 24 olie- og gas firmaer indførte forslagene om at nedsætte CO2-udledningen fra afbrænding af fossile brændstoffer. Samtidigt holder investorerne stadig fast i deres aktier. Dette er et godt eksempel på, når aktivt ejerskab gør meget lidt eller intet for at forbedre bæredygtigheden af de mest skadelige virksomheder, der højst sandsynligt aldrig ændrer adfærd i forhold til deres primære produktion.

Lad os kort se på eksemplet med Blackrock igen. Brevene, der blev sendt til alle CEOs i deres portefølje, forstærkede deres indsats i forhold til kun at have socialt bæredygtige firmaer i deres portefølje, hvilket også resulterede i en massiv bølge af positiv omtale for Blackrock. Men verdens største investeringsfirma bør gøre mere for at sætte standarden i forhold til bæredygtige investeringer. Blackrock har flere gange toppet PAX’s årlige ”Don’t Bank on the Bomb” rapport, der fremhæver hvilke firmaer der investerer flest penge i atomvåben. Dette er et tydeligt billede på, der stadig er lang vej endnu. Blackrock’s breve til CEO’erne var et stort skridt i den rigtige retning i forhold til bæredygtige investeringer og engagement. Nu, for at overholde det løfte, har de ansvar, og kapacitet, til at gå forrest i at flytte investeringer fra kontroversielle virksomheder, såsom firmaer der producerer våben, tobak og fossile brændstoffer.

Hvordan løser vi problemet?

Hovedsageligt ligger svaret i negativ screening og konsekvens i aktionærernes handlinger, så ansvarlige investorer sælger fra, hvis der ikke sker ændringer i status quo. Altså, at afholde sig fra at investere i virksomheder, der ikke opfører sig ansvarligt, eller forårsager miljømæssig eller sociale skader, eller i ”sin stocks”, der refererer til virksomheder der producerer skadelige produkter såsom våben, tobak og fossile brændstoffer. Ved at frasælge eller screene investeringerne, kan investorerne skabe grobund for en bæredygtig portefølje, samtidig med de kan sende et klart signal til de virksomheder der udelukkes. Blackrock har vist at negativ screening er muligt ved at oprette to ”våbenfrie” fonde.

Mange passive investorer, for eksempel pensionsselskaber, argumenterer for at, det er umuligt ikke at investere i kontroversielle virksomheder, fordi deres penge er investeret i indekser (ETF’er), der består af en samling af flere aktier i ét, og at man ville skulle trække investeringen fra hele indekset. Denne påstand er efterhånden forældet, da man i dag har mulighed for at investere i bæredygtige indekser, der afholder sig fra at investere i kontroversielle virksomheder, men i stedet er en samling af aktier investeret mod at forbedre ESG-politikkerne.

Ambitionen om at være bæredygtig klinger hult, hvis investorerne holder fast i aktier i virksomheder, der aktivt og bevidst skader miljøet og samfundet som helhed som følge af deres aktiviteter. Der er et stigende antal muligheder for at undgå investeringer i disse kontroversielle virksomheder bl.a. med muligheden for at investere i bæredygtige indekser.

Som vi har set utallige gange, kan aktivt ejerskab en vigtig og effektiv måde at få virksomheder til at arbejde mere målrettet og strategisk med ESG-principperne. Men det kræver, at de virksomheder, der investeres i, føler en konsekvens, hvis ikke de agerer ansvarligt. Aktivt ejerskab bruges i værste tilfælde til at greenwashe og dække over kontroversielle investeringer. Først når investorerne principielt begynder at ekskludere kontroversielle virksomheder fra deres portefølje, kan aktivt ejerskab skabe værdi og skabe oprigtigt ”bæredygtige investorer”.

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. More information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close