fbpx

Spørgsmål?

Bæredygtige pensioner er ikke så komplicerede som du måske går og tror.

Min pension

Hvilket afkast kan jeg forvente?

Vi kan ikke fortælle dig, hvordan dit finansielle afkast kommer til at se ud. Vi kan ikke vise historisk afkast på investeringerne, da fondene er nyoprettede, og selv hvis vi havde, kan vi ikke forudse fremtiden. Generelt har de sidste ti år dog i stigende grad vist, at ansvarlige og bæredygtige investeringer enten har matchet eller udkonkurreret resten af det finansielle marked. Læs mere her

Hvilke fordele kan jeg få hos Matter?

Som kunde hos Matter og Skandia får du den mest bæredygtige pensionsordning i Danmark. Vi sørger for, at dine penge går til noget godt samtidig med, at opsparingen vokser til din alderdom. Du får også muligheden for at se, hvad der sker med dine penge. Vi har en ambition om at vise dig de selskaber, der indgår i porteføljen. Du kan derudover se din personlige impact. Vi har nemlig lavet en beregner, der måler hvor meget din præcise opsparing har været med til at mindske CO2 udledning og affaldsproduktion samt hvor meget mere grøn energi, du har bidraget til, at skabe.

Kan jeg flytte min pension, når jeg har et andet pensionsselskab?

Hvis du er i tvivl, om du kan flytte din pension fra et andet selskab og få en bæredygtig pension med Matter og Skandia, vil vi meget gerne tage en snak med dig. Det er nemlig et rigtig godt spørgsmål, og det er ikke altid nemt at gennemskue. Det vil desværre ikke kunne lade sig gøre for alle, men vi gør alt, hvad vi kan for at finde en løsning til dig. Skriv dig op og tag en uforpligtende snak med os om dine muligheder.

Hvordan fungerer Matter

Hvordan fungerer Matters samarbejde med Skandia?

Vi har indgået et samarbejde med Skandia for at udbyde bæredygtige pensionsopsparinger. Læs mere her.

Er Matter et pensionsselskab?

Nej, det er vi ikke. Vi samarbejder med Skandia, og du er derfor kunde hos dem, men har et særligt Matter-produkt. Som en del af samarbejdet med Skandia assisterer vi hos Matter bl.a. i at analysere investeringer og i at udbyde en særlig digital brugeroplevelse til kunder med et Matter-produkt, som du kan opleve i din oversigt.

Priser

Koster det mere at være kunde hos Matter og Skandia?

Vi har sørget for, at du ikke skal betale mere end normalt for at gøre noget godt for verden. Bæredygtig investering kan være dyrt, hvis al screening og kvalitetssikring af porteføljens selskaber håndteres manuelt. Vi har bygget et værktøj, der automatiserer screeningen, så du undgår at betale en høj pris i investeringsomkostninger.

Bæredygtighed

Hvordan kan en pension være bæredygtig?

Uanset hvilket pensionsselskab, du har, så investeres din opsparing i en lang række aktier og obligationer. Når vi snakker om bæredygtighed og pension, så handler om disse investeringer. Pensionsselskaberne investerer i dag vores alle sammens pensioner i rigtig mange ubæredygtige og uansvarlige virksomheder, som skader vores verden. Hos Matter ved vi, at det kan gøres bedre. Vi vælger bl.a. fossile brændstoffer, våben og tobak fra, når vi investerer dine penge. Læs mere .

Hvordan sikrer I bæredygtige investeringer?

Matter sikrer bæredygtighed og ansvarlighed ved grundigt at screene de virksomheder, der kommer i porteføljen. Vi skal sikre både bæredygtig og afkast, og markedet for grønne investeringer desværre ikke er stort nok endnu til at kunne leve op til begge dele. Læs mere her.

Investeringer

Hvordan investerer Skandia min pension?

Skandia sammensætter dine investeringer ved hjælp af eksisterende fonde - såkaldte ETF’er. Det er dog langt fra simpelt at kombinere bæredygtighedshensyn og ETF-investeringer. Da én ETF indeholder mange aktier (eller obligationer), er det meget typisk, at én af disse aktier ikke er acceptable i vores bæredygtighedsoptik. Vi sorterer derfor mange ETF’er fra, fordi vi ikke kan ekskludere enkelte aktier.

Sikkerhed

Er der nogle særlige risici?

Vi arbejder sammen med Skandia for at sikre dig, at der ikke er nogen ekstra risiko forbundet med at få en bæredygtig pension med Matter. Din pensionsopsparing forvaltes af Skandia. Det betyder også, at hvis der sker noget med Matter - hvis vi eksempelvis går konkurs, så sker der ikke noget med dine penge - de er sikre hos Skandia. Du får en helt normal pensionsopsparing som hos alle andre danske pensionsselskaber - med den ene forskel, at pengene er investeret ansvarligt.

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. More information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close